Erik Meistrup

 

 

Teksten herunder er uddrag fra artikel i Kunstavisens netudgave omhandlende udstillingen Tre Brødre, der blev vist på
Randers Kunstmuseum i tiden
21.01.– 26.03. 2006, og på Kastrupgaard 06.04.– 05.06. 2006

 

HANS PAULI OLSEN
 

Hans Pauli, der næste år runder de 50 er nok den i Danmark mest kendte af brødrene. Han er skulptør med sin egen figurative stil, hvor menneskefiguren, og især kvindeskikkelsen, er det bærende element. Mennesker der ofte indgår i et tæt næsten symbiotisk samspil med tunge symbolske materialer som sten, mure, klippestrande. Det nøgne, bløde og sårbare overfor den grundlæggende natur eller de tunge symbolske mure, som civilisationer skaber.
Pauli har også sin opmærksomhed og inspiration i den klassiske modernisme med Rodin, vil jeg tro, som omdrejningspunkt, men han er også moderne på samme måde som tyske Baselitz (aktuel på Louisiana). Han vender og drejer sin mennesker, modulere med, skaber dem som figurer til en skildring af det moderne liv. Et liv udsprunget af naturens grundelementer, produkt af en lang historie og i evig kamp mod de begrænsninger, der omgiver os alle. Derfor kan han kalde en figur for Karyatide, der symbolsk bærer livets byrde i form af en klippeblok. Eller dykker, der er todelt figur på begge sider af mur, en skikkelse der bryder igennem vandets muragtige flade til friheden i bevægelsen. Paulis skulpturer er konceptuelle konstruktioner, hvor mennesket formes af den samme type rå masse som klippen er udtryk for, derved bliver det bløde og sårbare frit og stærkt. Kunstneren selv er i centrum i hans ansøgning af kroppens udtryk. Han bruger sig selv, sin kone, maleren Hjørdis Haack, og andre slægtninge, hvorved han står mere frit i udformningen af det figurative billede.

Erik Meistrup
 

Fra Hans Pauli Olsens udstilling på Randers Kunstmuseum